Informationswebinar om puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science – få gode tips til projektskabelse

Den 15. november 2025 er der deadline for fjerde ansøgningsrunde i puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science. På dette webinar introducerer vi kravene til en ansøgning, deler erfaringer fra tidligere ansøgningsrunder og giver dig gode tips til at styrke dit projektarbejde. Derudover sætter vi fokus på samarbejde med offentlige aktører og organisering af projekter – så du får viden, du kan bruge mere generelt, uanset hvor langt du er i din ansøgningsproces.

Deltag i informationswebinaret og få både svar på de konkrete spørgsmål om ansøgningsprocessen og inspiration til, hvordan du kan skabe en holdbar projektorganisering med tydelige roller, realistiske mål.

Læs mere om puljen her

Den åbne pulje i Erhvervsfyrtårn Life Science støtter SMV’er i udvikling af innovative, kommercielle sundhedsløsninger. Webinaret giver dig indsigt i, hvordan din virksomhed kan søge støtte til projekter inden for mental sundhed og lighed i sundhed. Vi gennemgår krav til puljeprojekter, ansøgningsprocessen, kriterier – og deler erfaringer fra de første tre ansøgningsrunder.

Vi ved, at der kan opstå mange spørgsmål i løbet af en ansøgningsproces, så webinaret er også i høj grad en mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Intet er for stort eller småt – du er velkommen til at spørge ind til alt fra formalia til sammensætning af projektgruppen.

Du finder al information om puljen og ansøgningen her.

 
Program
 

14:00-14:15 Introduktion til puljen og erfaringer fra de tre afviklede ansøgningsrunder

14:15-14:30 Gode tips til projektskabelse og samarbejde med offentlige aktører – hvordan du styrker din ansøgning og dit projekt

14:30-14:40 FAQ – vi gennemgår nogle af de ofte stillede spørgsmål til puljen og ansøgningen

14:40-15:00 Q&A

 

NB: Aktiviteten leveres som del af Danish Life Science Clusters EU-projekt Erhvervsfyrtårn Life Science. Er du fra en virksomhed, forudsætter deltagelse en underskrift på en de minimis-erklæring, partnererklæring og SMV-erklæring jf. statsstøttereglerne. Det forventes, at du bruger 4 timer til forberedelse, deltagelse og opfølgning – og at dette registreres umiddelbart efter afholdt aktivitet.

Skemalagte aktiviteter

Dato
Titel
09-10-2025
13.30 - 14.30
Informationswebinar om puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science – få gode tips til projektskabelse
09-10-2025
13.30 - 14.30
Aktiviteten foregår online.
20-10-2025
14.00 - 15.00
2.0 - Informationswebinar om puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science – få gode tips til projektskabelse
20-10-2025
14.00 - 15.00
Aktiviteten foregår online.

Information

Tilmeldingen er lukket

Kontaktperson

Krestian Borring

Puljeprojektmedarbejder
Danish Life Science Cluster

51510466